Murens fald

Bcaduto

Mens Europa fokuserer på grænsebomme der falder i, og grænsehegn der (gen)opføres, så er en mur i al ubemærkethed faldet syd for Alperne.

I Repubblica skriver, den altid læseværdige, Ilvo Diamanti, at den mur, der har delt italienerne i to siden 1994, nu er revet ned. Silvio Berlusconis særlige evne til at vække stærke følelser, hos de mange modstandere, han altid selv har defineret som ‘kommunisterne’, er forsvundet.  En evne, der har været central for hans figur, der mere end god omtale, har levet af enhver form for omtale. Præcis som Donald Trump gør det på den anden side af Atlanten i øjeblikket.

Det viser den seneste måling fra DEMOS, der én gang om året måler italienernes holdning til politik og politikere. Her har Berlusconi altid været en sikker vinder på listen over ‘værste politiker‘. Selv et år efter sit fald fra regeringstaburetten i 2012 mente 48 procent af italienerne at han var den værste. I dag er den fornemme score reduceret til sølle 7 procent, efter Italiens to Matteo’er: Regeringsleder Renzi og lederen af Lega Nord, Salvini.

Dette er, ifølge Diamanti, ikke bare et problem for Berlusconi, for hvem ligegyldighed er langt farligere end stærke negative følelser. Det er også et problem for både venstre- og højrefløj i landet, da Berlusconi har været det kompas, som hele den politiske verden har sejlet efter. Både formmæssigt og indholdsmæssigt.

På højrefløjen er partierne så godt som skabt, direkte og indirekte, af Berlusconi – og de nye ‘post-Berlusconi’ ledere har arvet person- og mediefokus fra læremesteren. På venstrefløjen, eller rettere i midten af den politiske skive, har Renzi for længst set at den sort-hvide verden, hvor alt drejer sig om for eller imod Berlusconi, hører fortiden til.

Han er måske nok den italienske leder, der efter Berlusconi, forstår medierne og deres logik bedst, men han forstår også at Italien ikke længere er delt efter højre-venstre, men i stedet som i mange europæiske lande, i en establishment vs ikke-establishment udtrykt ved at det ledende oppositionsparti er den femstjernede bevægelse – Movimento 5 stelle – der er opstået som en konsekvens af vælgerlede vendt mod de etablerede partier fra Berlusconi-æraen.

Det er her, at den nye mur befinder sig i italiensk politik, skriver Diamanti. Spørgsmålet er om Italien ikke endnu engang er foregangsland på dette punkt, akkurat som Berlusconi har været foregangsmand for en lang række politikere, da han tidligere end de fleste forstod at dyrke personen i politik og se politik som et produkt, der kan markedsføres og sælges til forbrugere. Ikke mindst forstod han at opsuge al ilten i det offentlige rum i en sådan grad, at de politiske modstandere døde af iltmangel. En kunst som Trump gør ham efter i disse dage.

Den værste politiker i 2015, Matteo Renzi, fik 25 procent af ‘stemmerne’ mod Berlusconis syv.

Leave a reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>