Kongemordet i Rom

FullSizeRender (1)

 

Efter Romulus, der ifølge myten grundlagde den evige stad, Rom, og dræbte sin tvillingebror, fulgte seks andre konger. Kun to af de i alt syv romerske konger døde en naturlig død. De andre blev myrdet, faldt i kamp, eller afsat af folket. Det store spørgsmål i Rom i disse dage er hvilken slags ende, der bliver på regeringstiden for manden der er døbt den ottende konge af Rom; fodboldspilleren Francesco Totti. Bliver den blodig, intrigant eller kan der stadig indfinde sig en fredelig overdragelse af tronen, som ingen alligevel vil kunne fylde ud efter Totti.

At Totti er blevet udråbt som den ottende konge af Rom, siger en del om hans status, der er noget helt særligt i Italien. Af samme grund er hans afsked med rampelyset alt andet end let. Den store symbolkraft, der knytter sig til Francesco Totti skyldes, paradoksalt nok, at han har vundet mindre end de fleste med hans talent. Nok er han verdensmester (2006), og nok har han én gang sikret at mesterskabet havnede i Rom (2001), men det særlige ved Totti er, at han ikke valgte jagten på personlig succes. Totti valgte noget andet.

Han valgte loyalitet, kærlighed og monogami med den by og den klub, hvor han blev stjernen over dem alle. Totti valgte klubben fremfor sig selv, og dermed blev han en så stor del af klubben at den afslutning, der nu er i gang, uundgåeligt kommer til at gøre ondt på alle parter.

 

Man skal være mere end almindelig blind, for ikke at få øje på frelser-symbolikken i dette officielle hyldest billede

Frelser-symbolikken er ikke til at tage fejl af på dette officielle hyldest foto fra AS Roma

Begyndelsen på enden så man for to uger siden, hvor Romas træner Luciano Spalletti gjorde det utænkelige. Han sendte Totti hjem fra kampforberedelser og meddelte ham, at han efter 23 års legendarisk karriere nu måtte sidde på tribunen på Stadio Olimpico. En konflikt, der længe har været undervejs, i takt med at 39-årige Totti er blevet langsommere og langsommere, men også en konflikt som klubledelsen burde have gjort alt for at undgå, da den rammer dem ligeså hårdt som den rammer Totti selv.

 

"Jeg vil have respekt!". Totti i Tv-avisen

“Jeg vil have respekt!”. Den ottende konge af Rom klager sig i Tv-avisen på Rai1.

Årsagen for hjemsendelsen var et interview som Totti før kampen gav til TG1, Italiens svar på TV-Avisen (det siger i øvrigt lidt om hans status at det bringes her). Her sagde Totti, at han fortjente mere respekt og gerne ville spille mere. Og for at være sikker på at pointen fes ind sagde han at forholdet til træner Luciano Spalletti var et “Goddag, farvel” forhold. Udfaldet kommer efter at Totti i gennem hele sæsonen har været en marginalspiller. Først på grund af en skade, men de seneste måneder, fordi Spalletti som ny træner har været under pres for at levere resultater, hvilket han har med fem sejre på stribe i ligaen, men altså uden Totti som andet end bænkevarmer og indskifter.

Konfliktens kerne er dog ikke bænkepladsen. Den handler om hvornår Totti skal stoppe, og hvem der bestemmer det.  Totti har gjort det klart at han vil forsætte og tage næste sæson med. Egentlig har Romas amerikanske klubejer og præsident, James Pallotta, lovet at Totti kan spille så længe han vil. men på det seneste har der været meget snak om at både træner og klubledelse helst så den snart 4o-årige stjerne, tage i mod et tilbud om at blive vicepræsident i klubben. Det vil frigøre en hel del lønkroner, og muligvis også frigøre truppen og ikke mindst træner Spalletti, som ikke ser ud til at ville bruge Totti, ligeså meget som Totti selv mener han skal bruges.

 

Lokal avis skriver om en ung knægt, der for kort tid siden fulgte Roma fra curvaen med nu træner med det store heriblandt angriberne Balbo og Fonsesca

En lokal avis skriver i 1994 om en ung romersk knægt, der for kort tid siden fulgte Roma fra tribunen, men nu – uden frygt – træner  og spiller med de voksne. Heriblandt angriberne Balbo og Fonseca.

I øjeblikket er præsident Pallotta taget til Rom fra Boston for at skabe fred og klarhed, men dilemmaet er til at tage at føle på for  de romerske ledere, der skal håndtere en personlighed, der er så meget større end dem selv, og som er indlejret i klubbens historie og byens identitet. AS Roma blev stiftet i 1927. Totti har spillet der i 23 år. Han har spillet på klubbens førstehold i mere end en fjerdedel af klubbens historie. De fleste af årene som anfører. Oveni  denne symbolske dimension, er der en mindst ligeså vigtig økonomisk kalkule. Nike er både trøjesponsor for Roma og personlig sponsor for Totti. Nike og Roma ved begge at den trøje, der sælger, det er trøje nummer 10 med Totti på ryggen. Ingen af de andre Roma-spillere når ham til benskinnerne, når  det kommer til merchandise-afsætning. La Gazzetta dello Sport skriver at Nike gerne ser at Totti får en egentlig afskedssæson i 16/17, hvor Nikes vil lave et utal af special edition trøjer; det-sidste-derby-med-Totti-trøjen, det-sidste-opgør-mod-den-evige-rival-Juventus-trøjen, osv. Fantasien sætter ingen grænser for den kreative afdeling i forboldtrøjebranchen, der dermed også ligger et pres på ledelsen.

Det synes hævet over enhver tvivl at træner Spalletti helst var magtkampen med Totti foruden, men ikke så nogen anden udvej, efter Tottis interview. At det smerter ham, har han understreget gang på gang i interviews, der selvsagt handlede mere om Totti end om Romas overbevisende sejrstime: “Mine børn ringer og spørger; Far hvad har du gang i, at skændes med Totti?”, forklarede toskaneren Spalletti, der også måtte lægge øre til en pibekoncert under hjemmekampen mod Palermo, hvor Totti var sendt op på langsiden.

Spalletti har desuden kunne læse diverse bannere på træningsanlægget og udenfor stadion, der proklamerer at Totti er urørlig. Ligesom alt og alle der har meninger og følelser i Italien, og det er mange, har givet deres besyv med. Fra trænerkolleger over politikere, til de lokale personligheder, der som sangeren Antonello Venditti, manden bag Romas slagsang “Roma, Roma, Roma” udtrykte forundring over at man kunne sende Totti hjem: “Tottis casa er jo Roma”, skrev Venditti, der som så ofte i sine sangtekster fik kogt det hele ned til en sætning.

Nu afventer man så om kontraktforlængelsen bliver til noget, og om Totti ( og Nike) dermed får deres vilje, eller om han ender som vicepræsident i klubben allerede fra denne sommer. Uanset så kan Spalletti konstatere at forgængeren Fabio Capello havde ganske ret, da han i et nyligt interview med avisen Gazzeta dello Sport (GdS) konstaterede at Rom var det sværeste sted at være træner:

Capello: At arbejde i Rom er uendeligt svært. Der er ingen balance, i Rom begejstres man og skuffes man i et vanvittigt tempo, der komplicerer arbejdet. Rom har den effekt på alle, også politikerne, der kommer med klare idéer, men lader sig fortrylle. Rom overvælder dig, men fortryllelser gør ikke altid godt. Og i (romersk) fodbold  er der et vanvittigt pres, det har jeg selv oplevet.

GdS: Men i (Real) Madrid er der også et vanvittigt pres?

Capello: Ja, men der er også en vindermentalitet, som ikke findes hos alle i Rom. Rom er et ekstremt kompliceret sted. 

FullSizeRender (5)

Cappello om fortryllelse, Rom og det vanvittige pres

Rom er – og har altid været – kompliceret. Det er svært at forvente andet af en by, der ifølge myten, blev grundlagt af en konge, der blev ammet af en ulv, der dræbte sin tvillingebror og bortførte nabo-stammernes kvinder, så de første romere kunne reproducere sig med dem.

Den ottende konges fremtid ser også kompliceret ud. Enhver afsked er svær, og sporene fra de andre samtidige bandiere (fanebærere) skræmmer: Alessandro Del Piero blev sendt fra Juventus til Australien, Paolo Maldini blev buhet ud af (dele) af sine egne på hjemmebanen i Milano, og nu er Totti selv på vej ud i et opgør med træneren og muligvis klubledelsen.

Men til forskel fra de andre samtidige bandiere, så har Totti i sin regeringsperiode erobret meget få pokaler.  Det er det, der gør ham så anderledes, og giver ham den særlige status. Han blev! Og det gør han stadig, også selvom de seneste ugers uroligheder har fået rygtebørsen til at gløde, både i udlandet og i nabolaget, hvor barndomsklubben Trastevere (kvarter i Rom) har meddelt at Totti altid er velkommen hjem.

Selv har Totti om de manglende triumfer proklameret at ét mesterskab med Roma, svarer til ti i en enhver anden klub. Man må håbe han selv tror på det, da det aldrig bliver til mere end den ene triumf for Totti. Uanset, så er det en meget præcis metafor for at Roma ikke er som de andre.

For de mange romere der føler at verden aldrig bliver den samme, når Totti til sommer eller næste sommer forlader banen eller bænken, så er der måske trøst at finde i historien. Efter  at Roms syvende konge var blevet afsat af folket kom republikken. En republik, der blev en enestående succes og som voksede fra at være et lille kongedømme til at dominere og herske over et rige, der strakte sig fra vores dages Syrien til det nordlige England. For i giallorossi, der lever og ånder for AS Roma, må man håbe at der efter den ottende konge kommer en lignede periode, med resultater og triumfer over hele Europa. Der er i hverfald brug for et stærkt fællesskab , der kan minde om en republik, for konger som Totti, dem laves der, desværre, ikke flere af.

SPQR.

Leave a reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>