Hvad vil de 5 stjerner?

by nielskvale 0 Comments

fullsizerender-18

 

Den seneste uges begivenheder har endnu engang fået udlandets øjne op for det særegne politiske fænomen, den 5-stjernede bevægelse, som siden 2013 har været oppositionen i italiensk politik.

Meningerne om bevægelsen, der blev stiftet i 2010 af komikeren Beppe Grillo og den nu afdøde IT-entrepenør, Gianroberto Casaleggio, som afløser for Grillos ‘Vaffanculo‘ (Op-i-røven) Tour, afhænger endnu mere end sædvanligt af, hvem man spørger.

Både til højre og venstre i italiensk politik ses bevægelsen som et inkarneret og uansvarligt onde, ikke mindst fordi bevægelsen har fasttømret sin position som en 3. pol i det politiske landskab, der tager stemmer fra begge sider. Dette har lammet det italienske valgsystem, der er bygget op som et bipolært system, således at de valg der normalt ville give flertal til en af de to fløje nu i stedet ender uafgjort eller uafklaret. Det er i dette lys at de mange diskussioner om nye og gamle valglove i italiensk politik skal ses.

I et forsøg på at undgå at forfalde til dovne og upræcise betegnelser som populister og protestbevægelse, vil jeg over en række opdateringer forsøge at fortælle om bevægelsens mål i det nuværende politiske kaos i Italien, om bevægelsens appel og dens skyggesider.

Overordnet er bevægelsens fem ledestjerner (heraf navnet); Offentlige ejet vandforsyning, bæredygtig transport, bæredygtig udvikling, retten til internet og miljøaktivisme.

Og mens det kan få én til at tænke på Europas grønne partier eller Piratpartiet, så er der en række andre træk ved bevægelsen, der vækker bekymring hos mange i og udenfor Italien: Grillos konstante latterliggørelse af den italienske parlamentarisme, og dets institutioner; ønsket om direkte web-demokrati; en ambivalent holdning til Putin og en uigennemsigtig struktur, hvor topstyring synes at fylde mere end græsrodsaktivisme.

Læg dertil at Grillos hyldest af Trump med ordene: “Amatørene erobrer verden, fordi eksperterne har ødelagt den”, ikke fik den italienske elite til at se mildere på komikeren fra Genova og den imponerende politiske bevægelse han har skabt.

For at komme tættere på en forståelse af bevægelsen, der med folkeafstemningen for en uge siden nåede sit foreløbige højdepunkt, så har jeg her oversat og kommenteret uddrag af et interview med en af femstjernebevægelsens (fra nu af M5S – for Movimento 5 Stelle) mest fremtrædende unge kræfter; Alessandro di Battista.

Interviewet blev bragt i La Repubblica torsdag den 8. december, og jeg har valgt det, fordi det giver et fint indblik i bevægelsens tankegang – og konstante forsøg på at undgå at blive defineret som højre- eller venstreorienteret, og giver en god platform for at fortælle mere om en bevægelse, der nok er særligt italiensk, men som kan få stor indflydelse på resten af Europa.

Alessandro di Battista, en af bevægelsens mulige kandidater til regeringsleder

Alessandro di Battista, en af bevægelsens mulige kandidater til regeringsleder

Repubblica: Hr. Battista, Føler De dem klar til at regere?

Alessandro di Battista (AdB): Det er op til borgerne at afgøre. Vi er klar til at påtage os hvervet, vi er mere parate end i 2013 (da M5S første gang blev valgt ind, red.).

R: Er det sandt at M5S modtager penge fra Putin?

AdB: Nej, også det er opfundet af medierne. Af to journalister, hvis kritik vi har tilbagevist.


Det er stærkt diskutabelt om påstandene er tilbagevist. Journalister fra Buzzfeed påviste de tætte forbindelser, der er mellem firmaet Casaleggio Associati og en række nyheds- og facebook sites, der har svælget i artikler af lav karat. Casaleggio Associati spiller i det hele taget en dubiøs dobbeltrolle i M5S, da der er tale om et aktieselskab der samtidig spiller en afgørende rolle i styringen af bevægelsen, og ikke mindst kontrollerer den webplatform, hvor debat og afstemninger foregår. (Mere om M5S og beskyldningerne her)


R: M5S er født som en protestbevægelse, hvad for en rolle har den i dag?

AdB: Vi er ikke anti-politik, vi er ikke et protest-parti.

R: Men det som stifteren, Grillo, gør, er at protestere højlydt?

AdB: Hvor er forskellen på den som vil forandre noget og den som protesterer mod noget som ikke fungerer? Det er utroligt! Når borgerne stemmer på de etablerede, så er det et håbets stemme, hvis de stemmer modsat det som den politiske elite håber på, så kalder man det proteststemmer.

R: Hvad er jeres idéer og hvilke tiltag vil I gøre for at fremme den økonomiske vækst?

AdB: Vores fokus er på de små og mellemstore virksomheder. Hvis vi tager fat der, vil et opsving være sikkert. Skatte- og afgifts- og rentetrykket skal lettes. Der skal være offentlige finansieringsmuligheder, der kan hjælpe disse virksomheder og som kan finansiere en form for borgerløn.

R: Hvordan vil I finansiere alt dette, den offentlige gæld taget i betragtning? (Italiens statsgæld er på 133 procent af BNP)

AdB: Med en seriøs kamp mod den korruption, som i følge rigsrevisionen koster staten 60 mia. euro om året. Vi vil ændre på de juridiske regler, der får tusindvis af korruptionsretsager til at gå i stå. Når det kommer til korrupte politikere, skal de forbydes at stille op til politisk embede. Alt dette vil øge statens indtægter. Korruptionen tredobler regningen for offentlige investeringer.


Kampen mod korruption har fra begyndelsen været bevægelsens kerne. Det samlende budskab i Beppe Grillos Vaffanculo-tour, der skabte grundlaget for M5S, var et ønske om at alle de politikere, der var dømt eller anklaget for korruption skulle trække sig, og forbydes at stille op.

Ónesta – ærlighed – er et gennemgående slogan for bevægelsen, der derfor har som regel at ingen kan repræsentere befolkningen, hvis de har en dom eller en retssag kørende. Et princip, der også gælder stifteren Beppe Grillo, der selv har en dom for manddrab i forbindelse med en trafikulykke i 1980, hvor Grillo førte bilen og de tre andre passagerer omkom, og derfor aldrig har været på valg. 


R: Hvad er jeres strategi for vækst?

AdB: Vi satser på den grønne økonomi. En omvæltning på landsplan i retning af vedvarende energi og bæredygtighed.

R: Jeg tænkte på de økonomiske sektorer?

AdB: Vi satser på vores gastronomiske sektor. Det er vores talent, vores olie. Her skal der investeres i kvalitet, i start ups, i de små og mellemstore virksomheder. Det samme gælder for kulturen og turismen. Vi har allerede gjort noget med vores (femstjernebevægelsens, red.) mikrokredit, som vi finansierer med bevægelsens parlamentsmedlemmers løn. Takket være dette er 20 millioner euro på tre år gået til skabelsen af nye virksomheder. Der mangler infrastruktur. Jeg har rejst rundt i tog for at føre kampagne for Nej og vores regionaltog er ikke eksisterende.

R: Med hensyn til kredit, hvad er Deres position i forhold til de kriseramte banker?

AdB: Vi vil have en centralbank, som er en reel vagthund og ikke er kontrolleret af bankerne, som den er her i Italien. Vi vil opdele banker i sparekasser og investeringsbanker.

R: Europa kigger med bekymring på vores banker, men I skaber også bekymring. I Europa-parlamentet er I i gruppe med Nigel Farage?          

AdB: Hvis du ikke er en del af en gruppe, har du ikke adgang til det parlamentariske apparat. Vores beslutninger og holdninger tager vi i fuld uafhængighed. Europas fjender er teknokraterne.

R: Har I ændret holdning til euroen?

AdB: Euroen og Europa er ikke det samme. Vi vil have at italienerne får lov at bestemme, hvilken mønt de ønsker.


Her endnu et eksempel på at M5S er mestre i ambivalens. Bevægelsen forsøger ofte at bevæge sig på begge sider af enhver linje, for at fastholde vælgergrupper fra begge sider. Bevægelsen har aldrig gjort det klart, hvad den vil anbefale, hvis det kom til en afstemning om euroen. Grillo har dog gjort det klart at han ikke er fan. Derudover vil en afstemning kræve en forfatningsændring, da den italienske forfatning ikke tillader afstemninger om internationale traktater.


R: Har De regnet på konsekvenserne af en eventuel udtræden af euroen?

AdB: Jeg kender udmærket konsekvenserne af introduktionen af euroen; tabet af købekraft, fald i reallønnen, reduktion af virksomhedernes konkurrenceevne, social degradering, arbejdsløshed.  Hvis Europa ikke vil implodere skal det forstå at dette ikke kan forsætte. I 2017 er der vigtige valg. I Frankrig vinder enten Gaullisterne eller Le Pen, I Tyskland klarer kansleren det nok endnu en gang, men de – lad os kalde dem alternative – bevægelser går fremad.


Den her argumentation går rent ind mange steder. Forud for euroen blev der lovet guld og grønne skove, men mange føler de intet har fået – udover de hundredetusinder af migranter, som Europa lader Italien alene med. I øvrigt har Grillo flere gange taget afstand fra nationalkonservative  og fascistiske bevægelser i Europa. Han har flere gange sagt, at hvis det ikke var for ham og hans bevægelse, så ville fascisterne igen marchere i Italiens gader, fordi de ville opsamle den brede desillusion med Italiens politiske system.


R: De som går frem er dem, der udtrykker modstand overfor Merkels flygtningekurs. Hvad er jeres position i forhold til migration?

AdB: Vi skal finde en løsning på internationalt plan, der ikke inkluderer bomber. De flygtninge der kommer til Europa med ret til asyl, skal hjælpes i Europa og fordeles mellem medlemslandene i EU. De som ikke har ret til asyl skal sendes ud. Udtrykket “hjemsendelse” skal ikke høre til hos højre eller venstre eller xenofober.


Igen her et oplagt eksempel på bevægelsens evne til at kommunikere til begge sider af det politiske spektrum. Typisk for en bevægelse, der også internt skal balancere, da aktivisterne i bevægelsen, ifølge flere studier, hælder til venstre, men store dele af vælgergrupperne hælder mod højre.


R: I målingerne har De en fornem position, men hvis ikke I skaber resultater risikerer De at vælgerne hurtigt vender dem ryggen, som det skete for Renzi? 

AdB: Vi har aldrig sagt, at det er let at regere dette land.


Repubblicas interview viser, at også de italienske medier har svært ved at definere femstjernerne her fire år efter de brød igennem. Dette skyldes også det belastede forhold i mellem M5S og de italienske medier. Bevægelsens  har fra begyndelse ført en kamp mod medierne.  En kamp, der skal ses i lyset af italienske mediers særlige tilstand efter 20 år med Berlusconi som den afgørende 

Grillo og dansk fjernsyn i Parma i 2012

Grillo og dansk fjernsyn i Parma i 2012

politiske figur. Men en kamp som også forklarer bevægelsen forkærlighed for egne kommunikationskanaler, som Beppe Grillos blog, der stadig fungerer som bevægelsens nerve og centralkomité. Den er blandt de mest besøgte sider i Italien og har flere læsere end de fleste italienske aviser.

Frem til valget i 2013, hvor M5s for første gang vandt sæder i parlamentet, var antipatien mod medierne så stor at man under valgkampen ikke gav et eneste interview til italienske medier. Man opnåede 25 procent af stemmerne uden at deltage i de timelange talkshows og uden at lade en eneste italiensk journalist stille et spørgsmål. I stedet kommunikerede M5S udelukkende via Beppe Grillos blog, facebook og ved interviews til udenlandske medier som på billedet til højre. 

En revolution i Italien, som retrospektivt syntes at varsle, hvor udfordrede de store etablerede medier skulle blive, ikke bare i det politiske foregangsland Italien, men overalt i den vestlige verden.

 

Leave a reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>