Bingewatcherens guide til det italienske valg

by nielskvale 0 Comments

 

composit_berlusconi_servillo (1)

Når virkeligheden overgår fantasien, så ofte som den gør i Italien i almindelighed, og italiensk politik i særdeleshed, så må man ty til fiktionen for at forstå virkeligheden.

Med dette udgangspunkt følger her en guide til tre TV-serier, der alle kan ses på HBO Nordic & Netflix og som på hver sin vis giver langt mere forståelse for Italiens politiske kaos end nok så mange meningsmålinger, TV-debatter og analyser i medier forud for valget den 4. marts.

 

Den familievenlige

Mafiaen dræber kun om sommeren

Mafiaen dræber kun om sommeren

La Mafia uccide solo d’estate – the mafia kills only in summer (HBO Nordic)

Serien udspiller sig i Palermo i de sene halvfjerdsere, men den overordnede fortælling om hvordan organiseret kriminalitet og korruption sniger sig ind i alle borgeres liv og mulighed for selvudfoldelse, er en fortælling, som har en nutidig relevans i store dele af Italien. Seriens optik er det nysgerrige barn, der vokser op i et mafiabefængt Palermo, og med sin insisteren på at stille spørgsmål, opdager at intet er som de voksne siger det er, og at mafiaen er farligere end selv kvinder. Tidsperioden er forud for de store store mafiaretssager i 80erne, samt mafiaens efterfølgende krig mod den italienske stat, og beskriver både fint og rørende gennem det nysgerrige barn, hvordan der overalt blev lagt låg på alt det, der var så åbenlyst at selv et barn kunne se det.

Serien har også et par fine stikpiller til nutiden, med beskrivelsen af den spæde start på Berlusconis Tv-imperium og af mafiaens tætte omfavnelse af det politiske liv. Pointer som filmforlægget fra 2013 gør endnu mere ud af med hovedpersonens besættelse og idol-dyrkelse af italiensk politisk grå eminence, Giulio Andreotti.

Filmen er af den tidligere antimafia-dommer Pietro Grasso blevet kaldt for den bedste film han nogensinde har set om mafiaen. Grasso stiller i øvrigt op ved valget den 4. marts som leder af venstrefløj-sammenslutningen Liberi e Uguali (Lige & Frie).

Det skal dog siges her, at serien er betydeligt bedre end filmen, så start endelig der.

 

År 0 for for forståelsen af Italien i dagDen historiske 

1992 (og 1993) – (HBO Nordic)

Taget i betragtning af hvor dominerende Silvio Berlusconi har været i Italien siden firserne, er det utroligt at så få film og serieskabere har taget ordentligt fat om en figur med så mange facetter, mysterier og så kolossal en indflydelse på både politik og kultur. 1992 – og opfølgeren med det logiske navn 1993 – gør et meget hæderligt forsøg på at fortælle, hvad der kridtede banen op for Berlusconis berømmede indtog i politikkens verden, der passende for en fodbold- og byggematador skete med den nu udødelige sætning: “Ho scelto di scendere in campo!” (Jeg har valgt at komme på banen…).

Seriens univers er Milano i starthalvfemserne, hvor Operation Rene Hænder piller byens korrupte politiske liv fra hinanden med konsekvenser for hele Italien, hvor grundsøjlerne i landets politiske arkitektur falder på stribe – og efterlader et tomrum, som kun én person kan fylde.

Undervejs tager serien afstikkere omkring Italiens blodige terrorfortid, Lega Nords opståen og de menneskelige konsekvenser ved korruptionens grimme ansigt. Ikke alt er lige vellykket i serien, men den giver en fremragende forståelse for Berlusconis vej ind i politik og den tid, der gjorde det muligt – og nødvendigt – for Berlusconi at skifte karriere.

Den politiske relevans i forhold til valget er ligetil. Silvio Berlusconi er genopstået, (igen, igen, igen) og forståelsen for hvordan han i en menneskealder har kunne udgøre epicentret i det moderne Italien og være ledestjerne for den italienske højrefløj begynder her.

Vær i øvrigt opmærksom på at Paolo Sorrentino (La Grande Bellezza, The Young Pope, Divo m.fl.) nu er i gang med en film om Silvio, der eftersigende skulle fokusere på de herostratisk berømte bunga-bunga år. Ikke meget er sluppet ud, men det er svært ikke at glæde sig, når man ser Toni Servillo i rollen som Silvio (se billedet øverst).

 

download (30)

Den grimme

Suburra – Netflix 

Lad det være sagt med det samme, at her skal man vælge det fremragende filmforlæg før serien. Både film og serie fortæller historien om Roms råddenskab og den kyniske forbindelse mellem kriminelle, politikere, kirke og forretningsfolk, der ville synes utroværdig, hvis det ikke var for den virkelige skandale om Mafia Capitale, der har rystet den evige stad siden 2013, og som med al tydelighed har vist at sådan er det, eller var det i hvert fald indtil for ganske nylig. 

Filmens navn spiller på den antikke romerske underverden, suburra, hvor ludere, lommetyve og kriminelle kunne omgås med magtens mænd, en næsten direkte parafrasering af den “verden i midten”, som lederen af virkelighedens kriminelle underverden Massimo Carminati definerede som sin arbejdsplads. 

Selvom filmens handling kan synes uvirkelig, så minder den 1:1 om et anklageskrift over den italienske hovedstad de seneste ti år, hvor havneforstaden Ostia, som danner ramme om filmen, har fået opløst sit bystyre på grund af mafiaindblanding, og hvor den tidligere fascistiske terrorist, Carminati, har haft bystyre efter bystyre i sin hule hånd og delvist på lønningslisten. Alt sammen styret fra en bænk på en benzinstation i det nordlige Rom

Dertil er der paver, der overvejer at gå af, og en generel dommedags-stemning, som fint indrammer Italien anno 2011, hvor euro-krisen stod på sit højeste og fejede Berlusconi fra premierministerposten.

Serien, der nu er at finde på Netflix, rammer ikke samme højder som filmen, men er et fint forsøg på at tegne tidsperioden der går forud for filmens handling, og derfor supplerer de to hinanden godt.

Suburra viser den råddenskab, der er nødvendig at kende, for at forstå hvordan Femstjernebevægelsen har kunnet blive den største politiske bevægelse i Italien, og ikke mindst hvordan  bevægelsen i 2016 kunne vinde borgmesterposten i netop Rom.

 

download (38)Bonus-film

Il Divo (leje eller køb)

Er man for alvor grebet af italiensk magtspil, så er Sorrentinos film, Il Divo, et must-see. Portrættet af magtmennesket, taburet-mesteren og den evige regeringsleder Giulio Andreotti, er Machiavelli for fuld filmrulle. Den er dog også, til tider, en lang opremsning af navne og begivenheder i 70erne & 80ernes Italien, hvor ørerne skal være ligeså spidse som Andreottis er flyvende, for at kunne følge med, hvis man da ikke er mere end almindelig begejstret for nyere italiensk historie.

Filmen er alene værd at se for Servillos fremragende Andreotti-rolle, men giver også et indblik i det komplicerede italienske magtspil, hvor kun lidt er synligt, meget er skjult, og konspirationer dagligt fodres med round-up af virkeligheden.

 

 

Leave a reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>